I dag er det Mændenes Internationale Kampdag, og der er meget at kæmpe for!
Mænd er overrepræsenterede i de fleste negative statistikker. Mænd har en mere usund livsstil, ender oftere i misbrug, de går ikke til lægen og de dør tidligere.
Der er tre gange så mange mænd som kvinder, som hvert år begår selvmord. Når mænd falder, falder de dybere ned.
Kom Videre Mand er et gratis tilbud for mænd, der står midt i en forandring.
Måske er du blevet skilt, opsagt eller er stressramt. Måske har du bare brug for et nyt fællesskab, der kan bringe dig videre.
I en Kom Videre Mand-gruppe mødes otte mænd i otte uger med en frivillig mandlig gruppeleder. Her får du redskaber og værktøjer til at tackle svære livssituationer og komme videre. Men vigtigst af alt – her oplever du, at du ikke er alene.
Der er et fællesskab, når du har brug for det.